Frihed og folkestyre

Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag

På Sct. Michaels Skole foregår den demokratiske dannelse dels i undervisningen ved opfyldelsen af fagmålene dels uden for undervisningen.

I fagene historie og samfundsfag er vi fx i overbygningen på besøg på rådhuset, hvor vi besøger nogle af afdelingerne (ex. folkeregister, borgerservice, by- og udviklingsforvaltningen) og byrådssal som afslutning på et undervisningsforløb omkring det kommunale selvstyre og lokaladministration. Det lokale domhus er i denne forbindelse også et fast indslag.

Desuden oplyses i forbindelse med gennemgang af de politiske partier og de politiske -ismer om partiernes lokalafdelinger og ikke mindst om disses ungdomsorganisationer.

I kristendomsfaget har vi besøg udefra af repræsentanter fra andre trosretninger, fx islam og jødedom, samt naturligvis den protestantisk-evangeliske kirke.  I år har vi også haft foredrag af repræsentanter for Caritas, der på fællesmøder fortalte om det hjælpearbejde, organisationen udfører i Myanmar.

På skolen har vi ydermere et velfungerende elevråd, hvortil de respektive klassers repræsentanter vælges ved demokratiske valg. Elevrådet afholder møder og arrangementer i løbet af skoleåret.

Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag

Via faglig viden, så der kan træffes et velbegrundet valg

Fx konventionelt landbrug vs. økologi

Energiforsyning

Ressourceforbrug

Bæredygtighed

Eleverne opstiller hypoteser

Holdningsspørgsmål og faglige spørgsmål

 

Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag

Idræt: Medbestemmelse, hvor eleverne har mulighed for at komme med forslag til aktiviteter i undervisningen.

Billedkunst: Stemmer om hvad de gerne vil indenfor nogle bestemte rammer.

Musik: Indenfor givne rammer kan eleverne beslutte, hvilket nummer de vil optræde med til forårskoncert.

 

Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau

Alle klasselærere afsætter ugentligt tid (klassens tid) til at diskutere relevante emner af bl.a. social karakter. Disse møder har i nogle klasser meget formel karakter (med dagsorden, mødeledelse, gruppearbejde omkring cases m.m.) mens de i andre klasser er mindre formelle. Det, der dog går igen er, at eleverne lærer, at de bliver taget alvorligt, de lærer at argumentere, lytte til modpartens synspunkter, tage hensyn til mindretallet og respektere fælles afgørelser.